Farvel

Så er det slut - om 2 timer er jeg på vej mod lufthavnen.
Det har været fantastisk at være i Israel,
men jeg glæder mig nu også til at komme hjem.

Tak for alt.

8 måneder -.

Kære alle. Det synger på sidste vers, og jeg har lyst til at dele denne sang med jer, den hedder "Du fylder mig med glæde" skrevet af Holger Lissner, DDS 371.

Samtidig kan I nyde alle minderne med mig gennem disse billeder:

Du fylder mig med glæde,
for glæden er fra dig,
du Gud, der helst vil give,
så glæden bor i mig. 

Fra efteråret, pigerne på Beit Tamar, Marie og Sidsel.

Sinajturen, smukke Camilla som jeg tager et billede af
- og tak til Morten for det ansigtsudtryk.

Udsigten over Jerusalem fra Oliebjerget

Smukke Tel Aviv

Det glade skønne præstepar i Jerusalem

og mig med præsteparrets smukke søn



Udsigten over den gyldne by igen

Hyggedag, sammen med Hannah og Rebekka, Karina, Mai og Pernille

Du løfter op min smerte,

så smerten er hos dig,

du Gud, der kender sorgen

og deler den med mig.

Jeg savner de søstre, den kære Annettepus og Elisabeth'en

Og min Christine med Annette.

Du fylder mig med undren,
forunderlige Gud,
du åbner altid udvej,
når alt ser håbløst ud.

Forundring over aggressive jøder som demonstrerer på shabbat

Forundring over Kosher regler - bonus oplysning, nutella er ikke

Du løfter mine tanker,
så de får fred i dig,
du er der, når jeg synes,
at du forlader mig.

Du bærer mig i livet,
hvor alt kan ske med mig.
Gud, lad mig altid vide,
 at jeg tilhører dig!

folkene fra Jerusalem, foråret 2012

Jeg er sammen med Gud, hverenten jeg er i Danmark eller Israel - hvilken fantastisk tanke at rejse hjem med.
Og alle de dejlige mennesker jeg har mødt, jeg har ikke sagt farvel men på gensyn.

Feriedage med Sidsel - dage du ikke glemmer

Jeg nyder stadigvæk ferien! Og jeg har lige været to dage i Haifa sammen med Sidsel.
I tirsdags tog vi bussen fra CBS lidt over ti og kl. halv 1 stod vi foran MADATECH, et videnskabsmusseum i Haifa som Sidsel og jeg virkelig havde set frem til at skulle besøge. Og det var det hele værd - vi løb rundt som små børn for at se lysets brydning af vand, fremstille grøn energi, blive rundt på gulvet af optiske illusioner og meget mere. Det kan helt klart anbefales til alle legebørn med en smule interesse for naturvidenskab.

Det meget sjælne billede af en Sidlene.

Det Periodiske system, som jeg var virkelig glad for at se.
Det er gået op for mig at jeg savner kemi!
(og det siger jeg jo ikke for at være nørdet)

Sidsel uden krop, science magic.

Efter besøget på MADATECH gik vi til Bahai Garden som ligger midt i Haifa. Og til alle jer som gerne vil vide mere, her er hvad wikipedia skriver om Bahai:

Bahá'í er en uafhængig monoteistisk religion, grundlagt af Bahà'u'lláh (1817-1892) i 1863. Religionen har demokratisk valgte råd på lokalt, nationalt og globalt plan. I 1963 valgtes det første Universelle Retfærdighedens Hus  som bahá'í-verdenssamfundets øverste ledende institution.

Bahá'í religionen har egne hellige skrifter, bl.a. Kitáb-i-Aqdas (Den Helligste Bog). En grundlæggende etik er tro på Gud. Religionen har ingen præster eller kirker, men bygninger udelukkende til Guds tilbedelse findes. Centralt tema i Bahá'í religionen er at Jorden er ét land og menneskeheden dets indbyggere.

Et smukt varetegn for Haifa.

Den flotte have - og jeg ved godt hvordan min fremtidige have skal se ud.

Derefter tog vi bussen til Beit Scandinavia, hvor vi skulle sove. Jeg har været der før, og jeg nyder hver gang jeg besøger dette hjem.

Beit Scandinavia

Vi valgte at gå en tur ved vandet, og fik pludselig en stor lyst til at prøve cable cars, som går op på toppen af Karmels bjerg. Vi var heldige at komme med lige inden de lukkede, og så nød vi ellers bare turen derop (som varede 2 min).

En meget spændt Helene

To glade piger som lige er kommet op på toppen af Karmels bjerg

Udsigten fra bjerget, dette er kun en meget lille del af Haifa 

 Så gik vi ned af bjerget, og det var vildt smukt - man kan ikke andet end glæde sig over Guds smukke skaberværk.

 Efter en hyggelig aften sammen med nordmænd og tysker gik sidsel og jeg til ro. Vi havde store planer for onsdagen, så det gjalt om at få noget søvn.

Vores store planer onsdag gik ud på at være på stranden - HELE dagen.

Og Haifas strande er et skønt sted, selvom det forfærdelige skete - vi blev begge krebs! Så turen tilbage til Jerusalem blev smertefuld.

Da vi kom tilbage til Jerusalem skynde vi os at tage et bad og så gik turen ellers ind til centrum. Vi skulle ind at se fodbold med folket fra Joffihuset. Da vi kom ind til byen var der stor fest! Og vi gik lidt rundt på Ben Yehuda for at opleve stemningen, her er lidt et par billeder.

Vi fik set kampen, som Bayern desværre vandt - og jeg nåede lige præcis den sidste bus hjem ti Giv'at Masu'a.

I dag skal vi så ind og feste i Independence park, der skal nok komme endnu et blogindlæg om denne festdag.

Fredag og lørdag

Som sagt, jeg har ferie nu. Og det er skønt.
Samtidig glæder jeg mig vildt meget til at komme hjem til Danmark! og da klokken er blevet over 00.00, er der kun 10 dage til jeg er helt hjemme.
De sidste to dage har været super hyggelige på hver deres måde.

Fredag aften var der pigeaften! Eller det er ikke helt sandt, men hør: Keren som er israeler, havde inviteret os hjem til sig fordi det kunne være hyggeligt. Samtidig vil hun helt vildt gerne lægge make up på os, så hvilken bedre anledning. Det blev til en meget vild make up, men det var en super hyggelig aften.

Og her til aften har den så stået på El Clasico. Da busserne begyndte at køre, tog jeg ind til byen for at mødes med drengene og Malene på en vandpibecafé for at se noget bold. Det var en rigtig god kamp som Real vandt 2-1.

Jeg har masser af planer for den næste uge, men vigtigst af alt skal jeg nyde min ferie.
Shalom

Sinaj / Jordan

Jeg har ferie nu, og det nyder jeg! Sidste torsdag, den 12. april havde jeg sidste arbejdsdag her på Beit Tamar, og så stod der ellers ferie på programmet. Allerede fredag gik turen nemlig til Sinaj pg Jordan sammen med en masse andre dansker. Turen var arrangeret af Ordet og Israel, og det er bestemt en tur jeg gerne vil på igen!

Vi var 31 forventningsfulde mennesker som fredag lige efter middag satte os ind i bussen for at køre mod Eilat, og 28 meget trætte mennesker som kom hjem i torsdags. Den hurtige læser opdager nok at 3 er forsvundet, men Karina, Pernille TV og Tobias tog tilbage til Jerusalem allerede tirsdag, da vi andre tog til Jordan.

Det var en fantastisk tur med smukt natur, dejlige mennesker og god undervisning. Her er et par billeder fra turen, nyd dem.

Og til alle jer som ikke synes jeg har skrevet nok vil jeg anbefale Karina, Mai og Pernilles blog: http://vispiserhumus.blogspot.com/2012/04/farvel-israel-goddag-sinai-og-jordan.html

Grundet manglende bagagerum blev taskerne bare smidt på taget..
Og der var ikke én som faldt af.

Turen op af Sinaj bjerg, vores guide Moses,
fortalte at der var 700 trin op!
Vel at mærke efter vi havde gået op af en stigning i 1½ time

Solopgangen, en smule skjult i diset

Pernille og en klase bananer, vi fik rigtig god mad af beduinerne

Mig som spiser, ingen overraskelse.
I baggrunden ses hytterne vi sov i en enkel nat ved en oase

Kameltur, her ses to erfarne ryttere, fraa højre Pernille TV og Jakob 

Kameltur, mindre erfarne ryttere, fra højre Filip og Morten

Sidsel på tur

Flotte farvede sten

Ja, her gik vi nok lige over grænsen! (:

Hotellet i Petra, jeg var så heldig at bo sammen med Sidsel

En af bygningsfasaderne i Petra, se lille mig i bunden af billedet

Udsigten over det forjættede land fra Nebo bjerg,
Samme udsigt som Gud viste Moses

Ekstrem – vandretur og smerte

I går fik jeg lov til at opleve det fedeste her i Israel til dags dato! Vi var på vandretur, endnu en gang og denne tur gik til Wadi Dragot. En af de meste ekstreme wadier i hele Israel, og efter Jakobs mening; Israels bedste vandretur. Til denne tur var der endda varslet at man ikke skulle være højdeskræk og samtidig være i god form – selv om jeg måske ikke rigtig opfylder nogle af disse kriterier fik jeg alligevel lov til at komme med. OG DET ER JEG VIRKELIG GLAD FOR!

Vi startede tidligt, Mai og jeg tog bussen fra Giv’at Masu’a kl. 6 om morgenen, men vi blev selvfølgelig forsinket, og det ende med at vi hoppede af light Rail’en ved CBS for at finde May og Morten, som var kommet fra Natany om morgenen. VI fandt dem, og Martin kom og hentede os alle 4 i bil. Derefter kørte vi til French Hill hvor hele holdet blev samlet. Sidsel, Lone og Morten skulle også med. Tre af Martins søskende, som pt. er her i landet for at besøge ham, var også deltaager, og selvfølgelig Guiden Jakob. Bilerne blev fyldte og vi kørte mod destinationen Wadi Dragot.

VI ankom og fik pakket taskerne om, vi skulle nemlig kun medbringe det højst nødvendige da ALT ville blive gennemblødt. Vi startede i toppen af Wadien og skulle derefter klatre til bunden. Jeg burde måske lige forklare hvad en Wadi er; En Wadi er en dal hvor der en gang i mellem, når det regner, løber vand igennem. Dette betyder for eksempel at man kan se smukke farver på de høje klipper, i bunden er det hvidt og stenene er smukt slebet, i toppen kan man se gule og orange farver på de skarpe sten. Et virkelig smukt syn.

Turen begyndte stille og roligt og super hyggeligt. Først skulle vi ned og gå i selve wadien, og en fin lille rutsjebane i klipperne var ideel. Jeg nåede selvfølgelig at falde inden vi kom til de store udfordringer. Men lige pludselig var den første udfordring og Jakob måtte finde rebet frem. Ned af en 3 meter lang skrænt som endte i en pool. Halvt kravlende gik det ned af og så var det bare at hoppe det sidste stykke, vi kunne jo ikke udgå vandet.

Vandet var en kapitel for sig. Det er regnvand som ligger fra alle de flos som har været gennem wadien. Den første vandpool som vi kom forbi var fyldt med små røde orme! Det var virkelig klamt, og vandet lugtede ikke ligefrem friskt. May, som har været i Sydamerika syntes det var vildt klamt, for som hun sagde: ”Vandet var jo flydende der” Det var det også endnu i Wadi Dragot, men det var ikke friskt. (:

Efter den første store udfordring var der lige pludselig kø! Der var rigtig mange mennesker som havde valgt at fejre pesach ved at tage på hiking. Det betød også vi så nogle sjove syn. To ortodokse jødiske kvinder på vandretur i nederdel! Køen skyldtes at der var rigtig mange mennesker på turen, og nogle brugte lidt længere tid end andre på at komme ned. Foran os kunne vi eksempelvis se en nervøs pige med korkbælte som kunne ned i en stor pool.

Efter et par ture gennem vandet var det tid til at spise madpakker. Jakob havde igen været i køkkenet for at lave sandwich til os alle. Den største udfordring var at have tørt mad. Jeg var heldig. Værre stod det til for Martins søskende. De måtte lægge et par brød til tørre i solen, og frugten mindede mere eller mindre om en mislykket smoothie. Men det var skønt at spise brød – også selvom det betød at flere af de jødiske grupper kiggede lidt skævt til os. Det er jo stadigvæk pesach, hvilket betyder at man jo ikke spiser syret brød.

Vi klarede turen med dens udfordringer alle sammen, selvom der var flere steder jeg tøvede lidt. Det vildeste sted var et sted hvor vi skulle omkring 5 m ned i en pool! Foran os var en flok israelere på vej ned med reb, men en lille dreng tog den på numsen ned af de vandslebne klipper. Sikke en rutsjebane, og Sidsel var ikke bleg for at være den første. Ned af gik det med vild fart, men de andre var også med på ideen derefter. Til sidste var det kun Morten, som filmede, og mig som var vild nervøs. Men jeg tog den! og det var vildt fedt. Hurra for gruppepres :)

I dag har jeg været et virkelig ynkeligt menneske – jeg har haft ondt i kroppe hele dagen. Den første time jeg arbejdede sad jeg bare i massage stolen med et tæppe over og halvsov. Det hjalp at tage en tur hjem til Lise og Jakob som gav lasagne og jeg fik leget lidt med Hannah og Rebekka. Derefter gik turen til Gilo for at bytte billeder med Lone. Hun havde også ondt. Håber det bliver bedre i morgen, og hvert fald bedre inden jeg på fredag tager til Sinai.

Og så kom billederne:

21 dage til vi ses, DK.