Israel

FERIE .! del 4

2012-02-25T12:51:00.000-08:00

Jeg tog fejl - da jeg regnede med at ferien sluttede i går.

Her til morgen bliver jeg vækket to gange, først af Pernille som sidder og hører musik og to timer senere ringer Martin for at høre om jeg har lyst til at tage med til det døde hav. Hmm, efter lidt betænkningstid bliver det til et ja fra min side (:

Han havde lejet en bil og sammen med de dejlige piger her fra Beit Tamar, Karina, Mai og Pernille, var Sidsel og Keren på vej på tur. Vi standsede først i Qumran, hvor dødehavsrullerne er fundet.

Og derefter kørte vi til Ein Gedi hvor vi spiste vores madpakker. Vi gik en tur i Wadi David - vejret var skønt og vi fik badet i de pools der er op gennem dalen:

Til sidst flød vi lidt rundt i det døde hav ..

Det var skønt at være sammen med de andre volontører igen. Og nu kan man også sige at jeg virkelig har udnyttet min ferie. I morgen søndag skal jeg op klokken 6, og så er hverdagene i gang igen.

FERIE .! del 3

2012-02-25T12:18:00.000-08:00

nu er familien kommet godt til danmark, jeg havde en herlig uge med dem.
Her er i korte træk hvad jeg lavede sammen med dem de sidste dage:
I tirsdags var jeg på oliebjerget med dem, jeg glemte desværre at tage mit kamera med, men her er nogle af kirkerne vi så:

Mary's tomb

Dominus Flevit

Pater Noster (Fadervor kirken)

Hanegalskirken

I onsdags tog vi bussen til Haifa, og havde en stille og rolig dag. Christine og jeg var lige ude at putte tæerne i Middelhavet

I torsdags gik turen til Tiberias og nord for Geneserat sø for at se kirkerne deroppe. Naturen viste sig fra sin smukkeste side og vi gik oppe fra Saligprisningernes bjerg ned til Tabga og Capernaum.

I går fik vi taget afsted, selvom det endnu en gang var hårdt og jeg vendte tilbage til kolde Jerusalem og de vendte tilbage til kolde Danmark.

FERIE .! del 2

2012-02-20T12:55:00.000-08:00

Jeg har lige sendt familien med bussen her hjemme fra mig - jeg håber de når hjem til deres hostel. Vi har haft endnu en herlig dag sammen.
Lige fra morgenstunden skinnede solen, og vi tog af sted mod Bethlehem. Vi fandt en arabisk bus - og da den var ved at være fyldt op kørte den. Men vi var ikke kommet længere end 2 km før vi blev vinket ind til siden af israelsk politi. Bussen skulle sikkerhedstjekkes. Alle skulle vise at pas + opholdstilladelse var i orden. Vi var alle 7 temmelig uinteressante blonde turister, så det var begrænset hvor meget vi fik lov at vise vores pas. Det var en ret speciel oplevelse - og jeg kunne ikke sige at det er hverdag. Jeg har kun oplevet det én gang før.
Men vi kom frem til Bethlehem og gik gennem bykaoset - jeg fik hvis et par bekymrede blikke fra far og mor.

Vi kom til fødselskirken hvor der var ufattelig mange mennesker - virkelig uhedigt, for vi kom til at stå i kø ned til fødselsgrotten i over en time. Christine havde heldigvis fyldt lommerne med små haribo slikposer, og vi havde også tid til at flette fletninger på hinanden, os søstre i mellem.

Efter denne seværdighed fandt vi et godt sted at spise og gik derefter lidt rundt i byen. Bethlehem er en helt anden by end Jerusalem. (hver gang jeg er i en ny by her i Israel/Vestbredden, synes jeg der er noget nyt og særligt over byen).
Vi tog en taxi til checkpointet og så var det eller i gennem sikkerhedstjek. Det gjorde stort indtryk på os alle, måske især mormor.
Så skulle vi hjem til mig - og selv om alt ikke gik som vi havde planlagt kom vi hjem og fik begyndt at lave noget mad. Desuden havde vi aftalt at skulle skype med morfar her til aften. Det var skønt og han var slet ikke alene. Først fik vi sagt hej til Jeppe, Magnus og Oskar, så kom Lone, Tage og Lisbeth. Det var godt at se at de alle havde det godt.

Vi spiste sammen, kyllingefarsbrød med ost og som tilbehør ris og salat - og denne mandag var en herlig aften, Elisabeth blev mæt. Det er lidt en udfordring at finde steder at spise for sådan en kræsen pigen, men jeg elsker hende alligevel.

Her sidder vi fire søstre og hygger sammen.

Nu trænger jeg bare til at sove - så jeg kan være klar til en ny dag i morgen hvor vi skal bestige Oliebjerget.

FERIE .!

2012-02-19T12:49:00.000-08:00

Min status er, at jeg har været i Israel i et halvt år, og det har været et halvt år med masse af udfordringer, gode oplevelser og tårer.

Lige for tiden har jeg ferie, en velfortjent ferie - og det bedste er at det er sammen med familien.! Her i bagvent kronologisk rækkefølge:

I dag, søndag: Det regnede her til formiddag, men ellers har vejret været godt. Vi fik tiden til at gå med at besøge Yad Vashem, som er det store Holocaust museum her i Israel. Det er meget barsk - men det som bekymrede en af mine søstre mest, var alle de soldater som også var på museumsbesøg. Vi var også på Mahane Yehuda, som er det skønne jødiske marked med alt hvad hjertet kan begære. Det var selvfølgelig forskellige til som optog os. Christine var meget ivrig efter at se slikbutikkerne hvorimod mor og mormor hellere ville kigge på frisk frugt og nødder. Vi havde også tid til at slappe af sammen. Da klokken blev 17 tog Annette og jeg til gudstjeneste i Kings of Kings. Det var dejligt at kunne tage Annette med i en af de kirker jeg kommer i. Og så var der tid til lidt hygge på Fucaccia bar. Det var skønt at have lidt tid med hende - der var tid til både seriøsitet og latter.

I går, lørdag: Dette var dagen hvor jeg endelig skulle se familien - det værste var at måden jeg kom ind til dem var på cykel. Og vejret var ikke med mig, det var faktisk snevejr (det er en overdrivelse, men store hagl og regn i stride strømme var også slemt nok). Vi havde aftalt jeg jeg skulle være inde hos dem omkring klokken 8, så klokken 7 tog jeg, iført kæmpe regnslag og ekstra tøj, cyklen ind til byen. Jeg var selvføgelig meget våd, da jeg med stor glæde kunne give mine små søstre, mor, far og mormor et kæmpe knus. Dagen gik med at se gravkirken, gravhaven, grædemuren, og ellers rundt i den gamle by. Vi fik også besøgt Reda for at købe tørklæder, sandaler og andre gode ting. Klokken 16 havde jeg inviteret mine forældre og søskende + mormor med i min kirke, den danske kirke i Jerusalem. Det var en rigtig god oplevese som vi alle nød. Om aftenen var der tid til et enkelt spil snyd - inden jeg på cykel skulle hjem.

I forgårs, fredag: Der var store bagefest hjemme hos Martin. Karina, Mai og Pernille havde aftalt med Martin at vi skulle komme forbi for at prøve den nye ovn af. Det ville vi gerne - og da det rygtes var Pernille T også med på bageidéen. Jeg havde valgt at bage fastelavnsboller, og det var med stor succes. Hyggetiden var ikke slut endnu - vi tog den sidste bus ud til joffihuset for at være med til shabats måltid. Der var også tid til lidt lovsang, men det som fyldte mest i mit hovede var om familien var nået godt frem til Israel og Jerusalem. Flere gange forestillede jeg hvordan jeg skulle give Christine det største knus, og det var svært at holde tårene væk.

Det var mine feriedage ind til videre - jeg har hedligvis stadigvæk 6 dage tilbage.

Fredags zoo

2012-02-12T03:22:00.000-08:00

Så kom den store dag endelig, vi skulle i den bibelske zoo her i Jerusalem. Jeg havde glædet mig længe, men da jeg vågnede fredag morgen tydede intet på at turen ville blive god. Det var noget rigtigt skodvejr, og i samme sætning må jeg hellere nævne at det var Pernilles fødselsdag.
Karina, Mai og jeg lavede en stor morgensmads buffet med både pandekager, boller, æg, pølser, kaffe, te, chokolade, frugt mm. Vi fik lavet så meget at vi bagefter kunne bruge resterne til dagens madpakke (til 5 personer).
Da vi skulle ud af døren kom Chaya - og da vi fortalte hende at vi var på vej mod zoo, fik hun et forfærdet udtryk i ansigtet, vi kunne jo ikke tage af sted uden paraply, og hun havde tilfældigvis nogle regnslag til at ligge. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte, da hun sagde dette, men hun kom med 5 kæmpe regnslag!

Vi tog dem selvfølgelig på, og det var nok også meget godt, selvom vi fik et par kommentarer da vi gik fordi et busstop. Og da vi kom til zoo og Lone og Sidsel så os, brød de sammen af grin. Vi var hvis et syn for sig selv. Men det er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - vi fik halv pris på entréen. Og så skulle vi ellers ind og finde alle dyrene, som var mindre aktive, da det regnede.

Her står vi og kigger på pingvinerne, og Lone var ret skuffet over de ikke ville hoppe i vandet.

Her er det løverne som vi kigger på, og efter løveburet kom vi til elefanterne. MEN elefanterne var ikke ude pga. regnvejret og jeg var rigtig ked af det.

Her er et dejligt billede af de 6 herlige piger jeg var sammen med, fra højre er det Karine, Lone, Mai, Pernille, Zarai og Sidsel. Grunden til at de står lidt mærkeligt var fordi jeg også ville have leoparden med, den er mellem Pernille og Zarai.

Det her var de mest aggressive små fugle jeg længe har oplevet. Det var et stort rum, hvor man kunne gå ind og give fuglene nektar - de var vant til mennesker, for de var meget nærgående! Her var det også godt vi havde store regnslag på, så undgik vi nemlig fuglelort i håret.

Efter at have krydset savannen kom vi til Noas Ark - vi håbede alle på lidt varme derinde. Og vi var på en måde heldige. Der var varme, men vi måtte ikke sidde derinde og spise vores madpakker. Så kolde måtte vi forsætte vores søgen.

Og endelig, i bygningen med alle fisk var der to bænke, og intet skilt om at det var fobudt at spise og drikke. Her blev det medbragte mad spist og efter at have samlet kræfter skulle vi se resten af zoo. Der ventede mig en stor og glædelig overraskelse da vi kom ud - for elefanten var kommet ud i sin indhegning. Jeg blev glad.

Derefter besøgte vi børnezoo og var på legepladsen og så skulle vi ellers ud at finde en bus så vi kunne komme til French Hill. Fredag aften var der nemlig Shalom night i præstelejligheden, vi skulle fejre Pernilles fødselsdag og sige velkommen til Karina, Mai og Pernille.

Jeg fik lov til at dekorere en af kagerne, en fodboldbane, og jeg fik lavet en helt historie ud af det: De mørke labre larver er det israelske fodboldhold og den blege labre larver er det danske hold, som I nok kan se fører Danmark med 2 mål, og Christian Erikson er ved at score et mål her:

Der var kagemand, fødselsdagssang og varmt kakao., her puster Pernille lys ud - men hun havde altså 4 kærester..

Ud over kaffe og sjov var der også tid til seriøse ting - et spil Partners. Jakob og jeg vandt over Lone og Martin.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, det er vidunderligt at være en del af den danske kirke her i Jerusalem.

tanker som flyver

2012-02-07T10:30:00.000-08:00

Et af de blogindlæg som falder uden for kategori - jeg har ladet tankerne flyve:

Når nogle af beboerne beklager sig over at de ikke kan tage tøj på. Eller undskylder over at det tager lang tid at spise, kommer jeg tit til at give dem følgende svar; " Yeah, I understand you". Men det er jo EN stor løgn. Jeg har ingen anelse om hvad det vil sige at være afhængig af andre folk, hele tiden. Jeg kan selv tage mit tøj på om morgenen, jeg kan selv spise min morgenmad og jeg kan selv gå ud af døren. Jeg bliver som regel lidt flov efter et sådan svar, men jeg glemmer også episoden hurtig. Hvor er jeg en egoistisk person!

Jeg er også kommet ud for denne situation med omvent fortegn (jeg savner matematik): Når beboerne siger: "Yes, I understand that it's difficult". Nej ven, du forstår ikke det er svært at sætte dit hår når du sidder og ryster på hoved samtidig. Men jeg bliver også flov over sådan en oplevese: Du har jo ikke selv fået lov at prøve at sætte dit eget hår. Hvor er jeg en egoistisk person.

Hvornår er det lige jeg giver mig tid til at takke Gud, for at han har skabt mig som jeg er? Jeg har en velfungerende krop og et hoved som også virker. Jeg er kronen på min himmelske Far's kæmpe skabervæk. Hvorfor er det jeg så tit bruger mine talenter - min kærlighed - forkert?

Der er 1000 andre tanker, dette var bare en promille af, hvad der nogle gange farer gennem mit hovede.

Vinter trist

2012-02-07T10:29:00.000-08:00

Tja, det måtte jo komme, den hårde tid hvor jeg virkelig længes væk til sol og sommer og venner. Jeg har arbejdet rigtig meget de sidste 3 uger, hvilket også har medført lidt ekstra ondt i maven og hovedet, men jeg klarer det.

Hmm, jeg har hvis brug for at lave en plus/minus liste:

Plus:
3 søde nye dansker er kommet til Beit Tamar, velkommen til Karina, Mai og Pernille.
Min familien kommer herned og besøger mig om 11 dage.
Jeg skal i Zoo på fredag.
De dansker som jeg møder hernede er nogle gode mennesker.
Savner mine kære venner i Danmark.

Minus:
Savner mine venner i Danmark!
Det kolde og regnfulde vejr ( alle israelere er nok uenige med mig, vandet er godt for landet)
7 morgenvagter de næste 9 dage

Den kvikke læser opdager måske at jeg er kommet til at sætte "Savner mine venner i Danmark" under både plus og minus. Men det er der en simpel grund til: Jeg savner dem (hvilket er et minus) - MEN jeg savner dem fordi jeg holder af dem (plus).

Desuden kan jeg glæde mig over at pluslisten er længere end minuslisten.

Gud med på mountainbike

2012-01-28T07:33:00.000-08:00

Det er blevet lørdag - og nu har jeg tid til at fortælle om vores mountainbike tur i tirsdags, en tur på kirkeprogrammet jeg havde glædet mig rigtig meget til.

Vi startede tidligt - faktisk startede Lone og jeg klokken 6, for vi skulle lige arbejde to timer inden turen gik til Latrun. Vi var så heldige at Anne og Ditte, som havde en lejet bil, kom og hentede os. Og så gik det ellers mod French Hill, hvor vi alle var samlet omkring klokken 9. De herlige folk som jeg skulle på tur med var:
Anne og Ditte, som har været på roadtrip - og dette var turen, hvor vi skulle sige farvel. Adrian, Lone, Jakob og Sidsel, Martin, som er den nye kirkevolontør. Det skal nok blive sjovt (: Sidst men ikke mindst Julie og Søren som rejser rundt her i Mellemøsten.
Vi var forventningsfulde, men jeg var bestemt også nervøs. Jakob og Martin havde nemlig fortalt hvor hård denne tur var.
Med et smil på læben startede vi turen. Gud havde ladet solen skinne og Latrun er et fantastisk område med så meget smukt at se på.

Den første time fik jeg dog ikke set så meget af naturen - for det gik bare op og op og op! Adrian, som er genial på en cykel tog selvfølgelig turen op en ekstra gang. Og Jakob var så flabet at love is, hvis nogle var på toppen før Adrian. Jeg var lykkelig for at jeg nåede op. Og ja, jeg måtte stige af cyklen for at trække .. Men da vi næsten var oppe, var det tid til at nyde den smukkeste udsigt. Vi kunne se helt til Tel Aviv.

Da vi nåede på toppen (eller næsten toppen) mødte der os en skørt syn - en taxi som satte 3 turister af. Det var bestemt ikke hvad vi havde regnet med. Da vi havde kigget lidt på kortet skulle vi køre op over en lille bakke - dette var toppen. Jakob var først og jeg kom nummer to OG Adrian var ikke den som var på toppen først. Det betyder is.!

Videre af små veje som snoede sig på bjergenes sider. Igen og igen blev jeg forundret over alt det jeg så - og alt det jeg får lov at opleve.
Nogle gange opstod der situationer, hvor mændene lige skulle kigge på kortet. Vi piger kunne ikke lade være med at more os, og vi fandt vores eget kort frem - og vores egne veje: "Lad os tage den røde rute, jeg kan godt lide farven rød". På trods af kortforvirring og for mange vejvisere fandt vi alligevel et passende sted at spise vores mad - og hvad er bedre end højt oppe på bjergskråningen midt i alt vildnæsset? Men der var også en mægtig udsigt deroppe fra.

Jeg havde en god madpakke med - men jeg kunne ikke lade være med at misunde Jakobs sandwich en smule. Den var med leverpostej!

Da vi havde fået tanket op gik turen videre. Vi havde nu tid til at snakke med hinanden - dette er også meget lettere når det ikke går op hele tiden.

Og Gud passede virkelig på os. Vi var kun ude for to mindre styrt, og både Martin og Anne har det godt. Vi havde også en punktering, men så var det godt at der var folk som kunne finde ud af at skifte slangen.

Hvis nogle er i tvivl, dette billede er opstillet. Men vi havde det sjovt med det.

Vi var en flok trætte men glade mennesker der kørte til Jerusalem omkring klokken 5. Og så gik det ellers mod centrum for at finde et sted vi kunne spise. Valget faldt på Mike's Place, vi var glade - jeg ved ikke om de var. 8 beskidte unge som havde svedt en hel dag. Men vi fik god mad og så håndbold. Frankrig mod Kroatien. Det bedste af det hele var i pausen, hvor der blev vist kampreferat af mandagens kampe, Danmark mod Tyskland. Det var godt at se lidt dansk håndbold igen.
Så var det ellers bare hjem i seng - for at være klar til en ny dag, som startede klokken 6 onsdag.

Ha' det godt min ven - vi ses jo snart igen.

2012-01-23T12:32:00.000-08:00

Min status er at jeg har omkring 14 uger tilbage her i Israel (denne omgang) - og der er meget jeg gerne vil opleve endnu. Jeg har haft 5 ufattelige gode måneder, der har været oplevelser af alle slags.

En af oplevelserne som fylder pt. er at skulle tage afsked med folk som rejser hjem til Danmark. Det er så forfærdeligt at skulle sige farvel og på gensyn! Men jeg bliver nød til det. I fredags havde vi shalom night, og aftenens tema var afsked. Det er Anne, Ditte og Adrian som rejser tilbage, og jeg vil virkelig savne dem alle tre. Men heldigvis var der ikke kun tårer fredag aften. Vi startede ud med en god gang fodbold på hyggeplan, men det har alligevel resulteret i nogle blå ben. Derefter var der god aftensmad, vi havde quiz om hvad der er sket de sidste måneder og ellers nød vi bare hinandens selskab - og pludselig var klokken næsten 12. I godt selskab går tiden alt for hurtigt.

Det er underligt at folk begynder at tage hjem, før jul tog Maria hjem, og for en uge siden rejste Marie nord på. På torsdag er det Anne og Dittes tur. Heldigvis har det været et på gensyn til dem alle sammen. Jeg håber selvfølgelig på at se dem i Danmark igen. Men som kristen har jeg også et andet håb - nemlig at ses på den nye jord. Derfor kan jeg vild godt lide overskriften på dette blogindlæg: "Ha' det godt min ven - vi ses jo snart igen."

Bar mitzva

2012-01-22T03:15:00.000-08:00

Så har jeg også været til en god jødisk fest. I tirsdags fik vi nemlig lov til at være med til den yngste drengs bar mitzva, og sikke en oplevelse. Vi skulle af sted sammen med de fleste af beboerne, men inden vi skulle af sted skulle vi dresset op. Og vi blev meget smukke - og hvertfald klar til en jødisk festaften.

Bar mitzva er en fest for drenge som omkring de 13 år, som træder ind i de voksnes rækker.

Jeg har fundet de bedste billede fra aftenen, og under billederne har jeg skrevet hvad der sker.

Hovedpersonerne ankommer, til højre, vores lille Daniel og til ventre hans ven Jonathan.

Da de to drenge kommer ind i rummet, hvor festen blev holdt, blev der tændt stjernekastere m.m. til ære for dem. (Godt der ikke var en brandalarm!)

Sød lille jødisk dreng.

Og så skulle der danses - men det var næsten kun mændene som dansede, der var faktisk ikke ret mange piger, hvilket var lidt underligt.

Dansen forsætter. Drengene løb rundt så Jonathan, som sad på stolen, drejede med rundt.

Så blev der serveret, første gang. Og det var godt mad. På billedet fra højre er Ester og Etti.

Her er det andet bord, som også nyder maden.

Dette er bordpynten som kunne spises :)

Endnu et par glade jødiske drenge.

Dansen forsatte - og det blev vildere og vildere.

Og røgmaskinen tændtes, her er de to hovedpersoner.

Pænt i tøjet, fra højre Gali og Zarai.

Efter endnu en lækker ret stod den på dessert, som var is og kage. Her er det glade Moran.

En virkelig fantastisk oplevelse, alle var glade og der var masse af fest, sang og dans.

Mazel Tov

What to do - når internettet er nede i 7 timer!

2012-01-18T03:28:00.000-08:00

Det sker en sjælden gang i mellem, internettet forsvinder! og hvad gør man så?
Det skete i går, og så måtte vi tænke ud af boksen.

Jeg gik i gang med en bog - det sammen gjorde Zarai. Senere fik jeg taget mig sammen til at vokse ben (:

Det er nok rigtig fint at 'slippe væk' fra internettet - og vi havde en dejlig eftermiddag.

Til gudstjeneste i det hellige land

2012-01-15T11:29:00.000-08:00

Det er rigtig fedt at få lov til at tage til gudstjeneste her i Israel. Og når jeg er til gudstjeneste er jeg ikke i tvivl om min Guds eksistens - og Jesu død og opstandelse. Det er så fedt at se messianske jøder lovprise Far i himmelsen. Og jeg glæder mig virkelig over at de også har set Verdens Frelser.

I går var jeg i Jerusalem Assembly og det kræver meget af mig at følge med - men det er kun godt. Jerusalem Assembly er en messiansk menighed som holder til i Talpiyot. Gudstjenesten foregår på engelsk og hebræisk, der er masse af lovsang og prædiken er på mindst en time. Men jeg har lært at skrive lidt ned - ledede videre ud fra de bibelsteder som nævnes, og så kan et par timer hurtigt forsvinde. Derudover er der "kirkekaffe". Jeg kan virkelig godt lide at komme her, og så er det kun 6 km på cykel lørdag formiddag (:

I dag har jeg så været i Kings of Kings som også er en messiansk menighed. Men det er meget andreledes end Jerusalem Assembly! Gudstjenesten bliver holdt i en stor sal - lidt i stil med en biograf. Der er masse af lovsang på både engelsk og hebræisk, og under lovsangen står alle med hænderne løftet, mange klapper og folk danser. Jeg kan blive virkelig forundret over den glæde til Gud - for jeg er selv dårlig til at vise den. Men jeg synes også sommetide det kan blive for meget. Prædiken, som foregår på engelsk, fik mig til at tænke: "God loves me and you - Yeshua wants to be my friend. Why is it so difficult to say, YES"

Jeg bliver udfordret på min tro og jeg er virkelig glad for det. Og der er kun én jeg kan takke, Gud.

At skrive en blog, part four, blond pige i Israel ?

2012-01-09T22:33:00.000-08:00

Dette blogindlæg skriver jeg ikke for at gøre min mor og min mormor nervøse! Men ja, der bliver lagt meget mærke til en lys pige hernede.

I går var jeg i den gamle by alene, og jeg føler mig tryg, men der var mange som ville i kontakt med mig. På en måde er det sjovt at være eftertragtet - for det oplever jeg ikke i Danmark. Hernede er jeg en smuk, blond, fit, høj pige. I Danmark er jeg bare en almindelig pige med lidt ekstra på sidebenene.. døm selv:

Noget sjovt er hvordan mændene, i deres små boder, så forsøger at få kontakt. For eksempel har jeg hørt, op til flere gange: " Danish, Danemark - I have been there - wonderfull country". Alle har åbenbart været i Danmark. Og i går var der så en som forsøgte at gætte min alder: "You are 16..?". Det er ikke en kompliment efter min mening, og det gav jeg da også udtryk for. Men om den gamle mand så ikke forsætter: " You just look so fit". Hurra! Jeg købte ikke noget i hans butik.

Der er ikke de tilbud jeg ikke har fået, og det gælder både jødiske og arabiske mænd. Jeg faldt en dag for 'hvad er klokken-trickset'. En ung jødisk soldat spurgte mig, mens vi stod og ventede på grønt lys for fodgænger. Vi falder i snak - og så kommer middagsinvitationen; "Vi kunne da mødes senere for at spise middag". Det tror jeg ikke.

Det er en sjov oplevelse, jeg har aldrig været blond - men jeg glæder mig alligevel til at komme til Danmark for en mere anonym tilværelse.

Glæden over at være i Israel.

2012-01-04T08:31:00.000-08:00

Glæden er at være i Israel - og møde mange nye dejlige mennesker

Glæden er når man går til posthuset - for at hente en pakke juleslik fra sine bedsteforældre

Glæden er at savne dem derhjemme - fordi man holder af dem

Glæden er en løbetur - på hele 5 km

Glæden er at skype med vennerne i Danmark

Glæden er breve derhjemmefra

Glæden er friske jordbær

Selvom det måske er hårdt at være langt væk fra familie og venner i højtiden har jeg tusind ting at glæde mig over her.

Arbejde - i Eilat

2012-01-03T02:50:00.000-08:00

I mellem jul og nytår var Anne, Lone, Zarai og jeg i Eilat sammen med 4 af vores beboer. Det var en virkelig god oplevelse på flere måder.
Vi har før været med beboerne på tur - men de har ikke altid vist begejstring for sådanne ture. Denne tur var noget helt andet. Alle var glade, vi grinede en masse, hyggede os.
Desuden var vejret helt fantastisk i forhold til Jerusalem - og jeg vil heller ikke klage over hotellet :)

Her er et par billeder:

Godt nytår til jer alle.

Glædelig Jul

2011-12-29T15:05:00.000-08:00

Julen - familiens fest. Men i år blev det uden min egen familie, det gjorde dog ikke festen mindre. Og jeg vil helt vild gerne fortælle om denne oplevelse.

December den 23.: Efter arbejde skulle tasken pakkes - og der var meget man skulle huskes. Jeg cyklede til French Hill, hvor Lise og Jakob bor, og så stod det ellers på forberedelser til julemiddagen, øve til julekoret, pynte juletræ og underholde børnene.

Udfordringer var der nok af - jeg startede med at tage på "den store" legeplads sammen med Rebekka og Hannah. Vi hyggede os, legede gemmeleg og fangeleg. De er nogle herlige unger.
Da vi kom hjem til Bar Kochba Street var der smukt julemusik og juletræet skulle nu pyntes.

Her fortæller Lise, hvordan hun satte stjerne i toppen. Læg især mærke til den runde mave - vi er mange som se frem til den ventede søn som kommer til februar. Og det næste billede viser hvor meget det kræver at pynte et juletræ. Men resultatet var smukt.

Der skulle også forberedes mad til juleaften. Anne fik lov til at lave rødkålen og hun klarede det ud over det sædvanlige. Det var super sjovt. Og noget særligt at vi alle hjalp til med at gøre maden klar.
Vi spiste aftensmad og ellers gik aftenen bare med hygge. Vi skulle også tidligt i seng, da pigerne havde lovet os at vække os alle klokken 8!

December den 24.: Pigerne holdt hvad de lovede - klokken 8 var de klar til at se 'To på flugt'. Og vi var helt med på det. Der er mange ting som man skal huske om morgenen. Da vi sad og spiste morgenmad, påpegede Jakob at Hannah havde glemt at tage sokker på. Ret hurtigt efter var Hannah nede på gulvet for at se om vi havde husket sokker. Jeg havde glemt dem, og det havde Anne også.

Inden vi skulle i kirke skulle fuglen have nogle timer i ovnen. Lone og Jakob havde ansvaret og hurra for det. Præsten kan også begå sig i et køkken.

Så gik turen til den gamle by - og den danske kirke. Vi var omkring 40 i kirke - og det var virkelig godt at være til en dansk gudstjeneste juleaften. Noget som betød helt vildt meget var at Pia fra Joffihuset spillede på klaveret i kirken, og hun er virkelig god til det.

Efter gudstjenesten skulle der ryddes op og bagefter gik Anne, Lone, Sidsel og jeg i det herlige vejr tilbage til præstelejligheden.

Da vi kom hjem skulle vi selvfølgelig gøre noget som høre julen til, vi skulle se Disney juleshow. Juhuu for YouTube (: Mens vi sad og nød showet og spiste en masse juleslik løb Jakob rundt i køkkenet for at gøre alt klar.

Og så var kalkunen klar - I tænker måske hvad det er som er rundt om den. Ja, det er dansk svinebacon, det er kun jul en gang om året.

Alle blev bænket og juleroen sænkede sig om den lille forsamling. Maden var fantastisk, kalkun, brun sovs, almindelige kartofler og brunede kartofler, waldorfsalat og rødkål. Og alle blev mætte. Endda så mætte at vi måtte holde en times pause inden desserten kunne indtages. Det var selvfølgelig risalamande. Hvem får mandlen - men det var ikke så svært at gætte, da Jakob kun tog to potioner. Lise havde nemlig forinden fortalt hvordan han en jul havde spist syv potioner for at få mandlen.

Så blev det tid for de mindste at pakke en gave op - og jeg blev meget skuffet, da jeg ikke hørte til de mindste. Pigernes glæde spredte sig til os alle, så det gjorde ikke noget jeg ikke fik en gave i denne omgang. De fik selvfølgelig pakker af os volontør, det er en god ting at give gaver til folk man holder af. En af de gave som bragte meget stor glæde var noget Hallo Kitty lego. Og glæden var at finde hos Hannah (som fik gaven), mig(som fik lov til at være den sorte hest) og Jakob som måtte samle Hallo Kitty stalden. Vi er vel allesammen små børn.

Efter Hannah og Rebekka havde åbnet nogle gave blev de puttet i seng, og det var nu tid for de voksne at synge nogle julesange. Det var virkelig hyggeligt - men det var også her jeg måtte skjule et par tårer, for det mindede så meget om julen derhjemme hos moder.
Det blev også tid for os at åbne gaver, jeg fik 3 gaver hjemmefra, en fra alle volontørerne og en fra familien Nielsen. Jeg venter dog stadigvæk en pakke fra mormor og morfar.
Så var der tid til at skype hjem og ønske glædelig jul - den familie er nu savnet forfærdeligt meget. Men det var fantastisk at fejre jul i præsteboligen, hvor er det skønt at Lise og Jakob åbner deres hjem op for os. Jeg er taknemmelig.

Klokken blev 1 før vi var hjemme på Beit Tamar - og så skulle der pakkes taske til 4 dage i Eilat. Vi skulle starte søndag morgen klokken 6.

En rigtig glædelig jul

Betlehem ...

2011-12-21T07:02:00.000-08:00

I går gik turen til Betlehem - det er jo jul.
Første stop, Herodion:

Borg + palads bygget af kong Herodes den store.

Det er imponerende at se sådanne bygningsværker.

Sidsel og jeg. Bemærk lige den skyfrie himmel (:

Næste stop var WI'AM, som er en græsrods organisation som har et konfliktløsnings center. Vi var også inden i en flygtningelejr. Formålet med at besøge dette sted, var at se Israel-Palæstina konflikten fra en anden vinkel. Og det var helt vildt godt. Jeg vil opfordre til at læse denne artikel "Betlehem fejrer jul i skyggen fra muren": http://videnskab.dk/kultur-samfund/betlehem-fejrer-jul-i-skyggen-fra-muren , da den meget godt fortæller om situationen.

Anne foran muren

Her ses muren oppefra et tag.

Tredje stop var fødselskirken, den er vel obligatorisk når man er i Betlehem. Noget meget specielt ved denne kirke er at den er omkring 1500 år gammel, selvfølgelig renoveret et par gange ...

Maria foran døren til kirken

I grotten under kirken, sølvstjenen markerer,
hvor Jesus skulle være født

Et krybbespil skal der også til

Vi sluttede dagen af på Manger Square, for at nyde alt julelyset. Og der var hvertfald masser af det. Efter min mening måske en smule for meget.

Disko juletræ.

Men dagen var ikke slut endnu. Vi skulle tilbage til Jerusalem, som jo betyder gennem check-point. En meget speciel oplevelse. Vi havde taget en arabisk bus fra Betlehem og da vi kom til grænsen skulle ALLE palestineser ud af bussen for at sikkerhedstjekkes. Vi skulle til gengæld bare vise vores danske pas.

Vi hoppede af i Talpiot for at tage til chanukahfest i Jerusalem Assembly sammen med joffi'erne. Et par hyggelige timer, men dog mest for børn. Det er børnenes fest. Desuden fik jeg sagt farvel til Camilla, som er rejst til Danmark i dag.

En dag - fyldt med RIGTIG mange indtryk og følelser. Men sådanne dage kan også være spændende.

Sådan en dag i december ..

2011-12-21T06:26:00.000-08:00

Jeg beklager, de manglende blogindlæg - har du hørt om julestress?

Stresset er en overdrivelse, men der er nok at se til, og så har man jo sine dovne dage.

Julehumøret er stadigvæk i top. Jeg mangler kun ét rensdyr, så har jeg vundet på min skrabekalender. Mine adventsgaver er blevet åbnet og adventskransen brændt ned.
Sidste fredag var der shalom night i præstelejligheden og vi havde en fantastisk aften. Ud på eftermiddagen tog Anne, Sidsel og jeg hjem til Lise og Jakob - der skulle bages julekager! Og med højt julemusik var vi hurtigt fedtet ind i mel.

Så blev der serveret risengrød. Ellers bød aftenen på konfekt som skulle laves og smages til. Glögg og æbleskiver. Pakkespil, og masser af sjov og hygge.

Dage i december i glimt:

Julehygge i præstelejligheden

glöggen nydes..

måske en som har fået for meget glögg ??

Leg efter gudstjenesten, den korte historie er at Hannah og jeg har fanget en skorpion

Til julekoncert i den tyske kirke

De rigtige volontører !

I ♥ Tel Aviv-Jaffo

2011-12-11T11:45:00.000-08:00

Jeg har virkelig haft en skøn weekend i Tel Aviv-Jaffo.

Anne, Ditte og jeg tog den sidste bus her fra Giv'at Masu'a fredag eftermiddag, da Ditte og jeg var færdige med at arbejde. Vi var på vej mod Tel Aviv. Og det var med to overnatninger i Congregation House. Huset er en del af Immanuel Church, og det er der Kristoffer er volontør. Han havde inviteret på hjemmelavet pizza - og det siger man da ikke nej til. Ud os tre danske jenter var der Kristoffer, norsk gut, Thorbjørn og Laura, en tysk gut og en fransk gut.

Det er virkelig skønt at kunne samles, kristne mennesker fra en masse forskellige lande og så have det sjovt sammen. Tiden gik blandt andet med at snakke om tro, fejre Dittes fødselsdag, som var den 8. december, se "Everybody Loves Raymond" og finde ud af at normænd tror at The julekalender er deres opfindelse. Hvilket resulterede i en stor skuffelse, da wikipedia kunne afslører, at den norske julekalender er en kopi af den danske.

Lørdag morgen var jeg ude på en løbetur langs vandet, og det var virkelig skønt. Derefter var der gudstjeneste i Immanuel Church. Den kirke har jeg virkelig forelsket mig i. Den er udsmykket med de smukkeste glasmosaikker og så er der meningheden. Kirken rummer alle - der er folk fra Israel, Ghana, Sverige, Norge, Danmark mm. Der var Luciaoptog, børnene fra Shabbat School lavede det smukkeste optog. Vi sad dog og frygtede, at lysene pludselig ville brænde noget af, men det skete ikke. Og så var adventskransen selvfølgelig også tændt.

Efter gudstjeneste var der julebagning. Det var også en oplevelse ud over det sædvanlige. Børnene fik lov til at pynte et peberkagehus. Der var cirka dobbelt så meget slikpynt som kage.! Desuden blev der lavet rigtig mange småkager. Børnene var tålmodige de første 10 minutter, derefter var det kun os voksne som stod og lavede kager.

Så gik vi ellers til stranden udstyret med badetøj og strand tennis. Vejret var fantastisk, man kunne ikke se det var december. Jeg måtte ud at bade i Middelhavet. Det er et fedt at kunne sige: "Jeg var lige ude at bade i havet - i december!!" Og det var ikke fordi vandet var specielt koldt. Det var først koldt, da jeg kom op igen. Heldigvis var Anne med på at holde varmen ved at spille noget strand tennis. Der var faktisk masser af liv på stranden, men de fleste gik alligevel rundt med huer og store jakker.

Vi spiste aftensmad på Subway. Ifølge Anne og Ditte er det obligatorisk at kigge forbi når man er i Tel Aviv. Det var god aftensmad. Vi tog tilbage til Congregation House, hvor vi havde en kort lektion i norsk: Thorbjørn sagde, han ikke havde spist noget siden frokost. Hvortil der bliver sagt, det er da ikke så længe siden. På norsk betyder frokost dog morgenmad - så han havde altså ikke spist noget siden morgenmad! Senere på aftenen var der hygge med is, kaffe og chokolade og vi nød en fed fodboldkamp, Real vs. Barca! Det er godt at hænge ud med nogle drenge en gang i mellem :)

I dag gik turen så hjem. Til Alle som har gjort denne weekend så god, Merci, fordi du er til.

Snydt for staff activity

2011-12-08T14:44:00.000-08:00

I sidste uge var ALLE arbejderne på nær Ditte og jeg ude og være kreative. Vi skulle passe alle børnene, som vi var ret overrasket over. Dette ville aldrig kunne ske i DK, formoder jeg. Chaya lovede os til gengæld, at vi nok skulle komme på en hyggelig tur og det var så i dag. Vi vidste dog ikke, hvad vi skulle forvente af sådan en tur, vi skulle jo også arbejde, da to af drengene skulle med.

Turen gik til Hamei Yoav som er en masse mineralbade !! Og det var godt og hyggeligt. Udover badning fik vi selvfølgelig også rigtig god mad. Så konklusionen må være, at det var okay, vi ikke var med til at lave fine papmache skåle (:

Så det blev en rigtig lang dag, men det gør ikke noget. Nu ser jeg frem til 2-3 dage i Tel Aviv sammen med Anne, Ditte og Kristoffer. Der skal nok blive masser af julehygge og forhåbentligt også en tur til stranden.

Én gang arkæolog, aldrig arkæolog ..

2011-12-08T14:15:00.000-08:00

Det var helt bestemt en oplevelse, men det er ikke noget jeg kan se mig selv gøre i fremtiden! I dag har jeg nemlig været med til at finde beviser på livet på tempelpladsen i Jerusalem.

Som I nok ved, er der ofte rundvisninger ved Lise rundt i byen, og i dag gik turen til Emek Tzurim, som ligger på Oliebjerget. Temple Mount Sifting Project er et projekt for man kan komme ud og lege arkæologer for en dag.
Grunden til at offentligheden kan komme og grave er simpelhen at det jord fra Tempelpladsen, er blevet smidt ud, da den nye moske i Salomons Stalde blev bygget.

Først var der en introduktion til Tempelbjerget. Og jeg vil her forsøge at gøre det kort.
Det første tempel, og den tilhørende periode er det tempel som Salomon byggede, men som blev ødelagt af babylonierne i 586 f.Kr. De fakta som er kendt om dette tempel er fra bibelen.
Det andet tempels periode er fra 515 f.Kr. til år 70 e.Kr. Omkring 40 % af alt som er blevet fundet ved disse udgravninger stammer fra denne tid. Grædemuren er det sidste som er tilbage af dette tempel som blev ombygget og udvidet af Herodes den Store. Man ved rigtig meget om denne periode, både fra bibelen og fra historieskrivere ex Josefus.
Derudover er der en romersk periode, en byzantinsk periode, en arabisk periode.

Under denne introduktion var jeg lige ved at falde i søvn, og jeg var ikke den eneste, men vi klarede os. Så skulle vi have mudder på fingrene, og især Maria var meget skeptisk - men da vi først kom i gang var det jo ret sjovt.
Der gik konkurrence i hvem der fandt det bedste fund. Jeg var sammen med Maria og Sidsel og vores to modstander var henholdsvis Lone og Lise som et team og Anne og Ditte som det andet team.

Det var ret specielt at stå og lede efter ting fra gamle dage, og det er en rigtig god engangsoplevelse!

Til slut fik vi selvfølgelig et bevis på at vi havde været nyttige:

"For your servants have sherished her stones and farvored her dust"

Psalms 102,15

1.december

2011-12-02T06:33:00.000-08:00

I går var det første december - så der skulle selvfølgelig julehygges.
Noget af det første jeg gjorde var at åbne mine julekalender, som jeg har fået fra dem derhjemme.

Ud på formiddagen kiggede Maria og Sidsel fordi Beit Tamar. Sidsel er ny volontør her i Jerusalem, vi skal nok hygge os med hende (:
Maria havde dansk marcipan, nougat og chokolade med og jeg havde lavet en honningkagedej. Desuden havde vi en masse julepapir, så vi fik også flettet julehjerter og stjerner. Vi havde nogle herlige timer sammen som vi sluttede af ved at se TV2 julekalenderen: "Ludvig og Julemanden".

I dag har jeg fået printet julekort og så har jeg haft ondt i mave, men det er hvis selvforskyldt

Juleforberedelser

2011-11-30T13:52:00.000-08:00

Nu nærmer julen sig, i morgen er det 1. december.
Og ja, vi er godt i gang med juleforberedelserne.

Det startede i lørdags hvor vi var til tysk julemarked. Det var virkelig hyggeligt, selvom det var på tysk. Det var også der vi fik købt vores adventskrans, for sådan en kan man ikke undvære. Ud over sjove tysker med nissehuer, var der glögg, vafler, fine strikkede julespil, julekort, julelys og meget mere. Et anderledes men godt marked.

Så blev det første søndag i advent. En helt almindelig arbejdsdag her i Israel. Ditte og jeg var her hjemme i volontørlejligheden - og vi tænkte begge at nu skulle der hygges !. Så på med vanter og hue og ned til den lille købmand for at købe en shake a' bake kage. Det kom til at smage virkelig godt! Og det var også hyggeligt bare at kunne slappe af, os to.

Tirsdag kom min første adventsgave - jeg fik en pakke fra mine forældre, og hvis andre har lyst til at sende en pakke er I hjertelig velkommen, adressen er:

Beit Tamar
Att.: Helene Vium Larsen
Leaha Ben Porad 21
Giva'at Masu'a
Jerusalem 96408
ISRAEL.

og jeg ønsker mig dansk lakrids.
Det var et sidespring - jeg havde endnu en gang en happy tuesday, for ud over en gave fra mine forældre (som lone iøvrigt hentede på posthuset), fik jeg mit visum! Så nu er jeg i landet helt lovligt :)

Som sagt, 1. december i morgen, og det betyder også at pakkekalenderen er klar. Vi 6 volontører her på Beit Tamar har nemlig lavet sådan en kalender, det er da fantastisk.

Maria kommer forhåbentligt i morgen tidlig for at lave julekonfekt og bage honningkager

På sightseeing i Jerusalem, igen :)

2011-11-24T11:39:00.000-08:00

Så har jeg endnu en gang været på sightseeing, og det var virkelig hyggeligt. Lise er en fantastisk guide. Turen gik op af Oliebjerget. Og jeg bliver aldrig træt af at se min by.

Her er billederne:

En helt almindelig dag ..

2011-11-23T00:54:00.000-08:00

Først vil jeg lige opfordre mine læsere til at kigge på Dittes blog og Lones blog. Det kan jo ske jeg glemmer noget.

Det er så kedeligt at fortælle om en helt almindelig dag for mig, inklusiv arbejde. Men de findes også.
Så er der også de dage hvor jeg har fri og laver sjov - eksempelvis i går sammen med Anne. Vi gik rundt om den gamle bymur. Da jeg fortalte det til Judith Knudsen begyndte hun at grine, jeg forstår hende ikke, for det var en oplevelse at gå rundt og se alle gates. Her er 17 billeder ud af 204 ..

Jaffa Gate

Zion Gate

Anne på vej ind på det romerske marked

Dung Gate

Golden Gate

Lions Gate, som desværre var under restaurering

Det første sted vi fand hvor Jomfru Maria måske var født

St. Annas kirke, akustikken er vidunderlig i denne kirke

Jomfru Marias andet fødested

Ruinerne ved Bethesda

Flowers (Herodes) Gate.

Damaskus Gate

Igen Damaskus Gate, find Anne eller mig (:

New Gate, og så havde vi være hele turen rundt.

Turen blev sluttet af med smukke billeder ud over den gyldne stad, lyset i Jeruslem er helt fantastisk når solen er på vej ned.

Savn.

2011-11-19T03:02:00.000-08:00

Det kommer snigende om natten, først var det kun et par gange, nu er det næsten hver nat. Om dagen sker der en del, og det går, men når så nogle ringer på skype, bliver øjnene klare. Og det er bare fordi jeg elsker og savner alle jer i Danmark. Jeg har fældet en tåre eller to et par gange – især når jeg ser mine søstre og forældre på skype. Eller hører en sang som var noget særligt for 3. A eller ser billeder af de herlige folk jeg gik på efterskole med.

Jeg har nu været i Israel i 3 måneder, det er lang tid at være væk hjemmefra. Der har været en masse nyt – og der er stadigvæk en masse nyt. Men vigtigst er at jeg har det godt i Israel. Ud over at jeg savner de mennesker som fyldte min hverdag, er der også de danske ting jeg savner.

Jeg har her lavet en top 5 over ting jeg savner:

Dansk mad, indtager førstepladsen. Jo, man kan da vænne sig til at spise kylling og ris det meste af tiden, men der er nu ikke noget som danske frikadeller.
Isolerede huse - I tænker måske det er varmt her i Israel, men lige nu regner det og der er omkring 15 grader, så vi sidder med tæpper og store trøjer.
Mit eget værelse
Transport om lørdagen.
Udfordring min hjerne. Jeg savner skolen, bare en smule.

Selv om jeg er langt væk tænker jeg på jer derhjemme. I er med i min bøn og jeg er ikke i tvivl om at min Gud hører mig. Han ser også at jeg savner jer – og han hjælper mig. Er der noget større?

Haifa - en af Guds mange perler

2011-11-14T06:04:00.000-08:00

Denne weekend gik turen til Haifa. Det var dejligt.

Det er specielt at komme rundt og se Israel, for landet har så meget forskelligt at byde på. Selvom jeg har sagt det mange gange så overrasker det mig igen og igen. Det lille land, Israel, kan have så mange spændende ting at byde på.

Lone og jeg brugte det meste af lørdag på at gå rundt i byen. Vi var kommet til en middelhavs by i de smukkeste omgivelser. Vand, strand, by og bjerg, hvor er Guds skaberværk fantastisk.

Jeg synes ofte, det er meget svært at sætte ord på de følelser, som naturen fremkalder i mig. Ét er helt sikkert, hvor er jeg taknemlig for at jeg kan se det og har fået lov til at opleve det.

Jeg ved godt, at billeder ikke kan gøre helt det samme, som at være til stede, men her er alligevel et par glimt fra Haifa.

Endagstur 10. november 2011

2011-11-14T03:24:00.000-08:00

I torsdags var der planlagt en endagstur til Masada, Qumran og Det døde hav. Lone og jeg havde fået fri til turen, så tidlig morgen klokken 7 gik vi af sted for at kunne tage Light Rail gratis. Da vi kun var 6 som skulle på turen, kørte vi i BMV'en, første stop var Qumran.

Til nørderne: Qumran, lokalitet ved nordvestenden af Det Døde Hav. Ruiner på stedet blev udgravet i årene efter 1947, da man i nærliggende huler havde fundet Dødehavsrullerne. Det omfattende bygningskompleks kan ud fra mønter, keramik osv. dateres til tiden mellem 140 f.Kr. og 70 e.Kr. Det har været samlingssted for Dødehavsmenigheden med vandcisterner, spise- og forsamlingssal og en skrivestue, hvor formentlig en del af teksterne er skrevet eller kopieret.

Kilde: Gyldendals leksikon

og nu billederne:

Dansk turistgruppe som også så på ruiner i Qumran

Ruiner af vandsystemet

Rituel bad, Mikvé, viser at befolkningen var meget religiøse i Qumran. Samtidig viser dette bad også et større jordskælv í 31 før kristur fødsel.

Det mest berømte billede fra Qumran, hule nr. 4.

Efter at have set Qumran gik turen til Masada hvor vi først spiste madpakker. Jeg er virkelig god til at lave madpakker, en gang i mellem.

Vi skulle nu bestige Masada af slangestien. Jeg var også på Masada, sidst jeg var i Israel, dengang gik vi op af den romerske rampe. Derfor var dette en helt anden tur op af bjerget, som kun er 59 meter over havets overflade. Vi nåede til toppen og der gav Lise os en rigtig god rundvisning. Selvfølgelig blev der også en masse billeder.

Information, igen: Masada er et bådformet klippeplateau ved vestsiden af Det Døde Hav i Israel. Masada blev udgravet i 1963-65. Herodes den Store byggede her et tilflugtssted, udstyret med officielt palads, privatpalads, lagerbygninger og cisterner, alt omgivet af en kasematmur.

Under den jødiske opstand mod Rom blev Masada indtaget af oprørerne, som holdt stand mod den romerske belejring, indtil romerne i 74 stormede fæstningen. Josefus har i Den Jødiske Krig (7. bog) skildret begivenheden og oprørernes kollektive selvmord umiddelbart inden angrebet.

Kilde: Gyldendals leksikon

billederne:

Turen op af Slangestien. I baggrunden ses det døde hav og ruinerne af de romerske belejringer.

En model af Masada

Udsigten gennem nogle ruiner.

Mig på Masada

Endnu en model på Masada. Dette er en model af vandsystemet på Masada. Der er ingen kilder på klippeplateauet, så man måtte samle regnvand i store cisterner.

Mosaik fra Herodes vestpalads.

Efter at have set Masada skulle vi en tur i det døde hav. Det døde hav er noget for sig selv, og det var rigtig sjovt at bade i. Vi havde hele stranden for os selv, da det var blevet mørkt da vi nåede frem.

Lidt om havet: Afløbsløs saltsø på grænsen mellem Jordan, Israel og den palæstinensiske Vestbred; som er ca. 750 km². Søen ligger ca. 400 m under havets overflade og er ca. 400 m dyb. Det er det lavest liggende sted på Jorden. Det Døde Hav ligger i et ørkenområde, og kun Jordanfloden og enkelte kilder forsyner den med vand. Vandspejlet har været faldende siden 1935, især som følge af øget brug af flodens vand. Det Døde Hav er en mættet saltsø med en saltholdighed i overfladen på 227-275‰ og 327‰ på 100 m dybde.

Kilde: Gyldendals Leksikon

Billeder, beklager mørket:

Vi havde en virkelig god tur

En lille cykeltur omkring en sø.

2011-11-07T13:49:00.000-08:00

Titlen på dette indlæg er måske lidt misvisende. Men her vil jeg kort fortælle om den tur rundt om Genesaret sø vi har cyklet.

Lørdag aften, da busserne igen kørte tog Anne, Ditte og jeg ind til Central Bus Station for at mødes med Maria. Sammen tog vi en bus til Poriya, en lille by tæt på Tiberias, hvor Marie bor.
Det var dejligt at være sammen med de mennsker igen, og det varede selvfølgelig længe inden vi sov. En smule dumt da vi skulle tidligt op for at nå en bus omkring kl 7.
Men vi kom afsted, og som altid kan jeg bedst fortælle om turen i billeder:

Opstillet billede af pigerne som ikke kan fikse cyklerne og sætte en kæde på. Men sandheden er jo at vi er meget fikse på fingerne, og vi havde ingen tekniske problemer.

Opstillet billede af pigerne som ikke kan finde ud af at læse kort. Men sandheden er jo at vi slet ikke farede vildt, u-vendinger er ukendt område.

Ein Gev, stedet hvor vi spiste.

Fish and Chips, og det smagte helt vild godt.

Og en lille dessert til Marie.

Efter at have badet i søen, nød vi lidt dansk slik. Luk op for noget godt, luk op for Haribo.

En flok trætte piger, tilbage til Tiberias. Se vi har lys på cyklerne.

En stor tak til Ditte for alle de dejlige billeder.

Bekymringer, Luk. 12, 22-31

2011-11-02T02:37:00.000-07:00

Bekymringer er der nok af: Selvfølgelig var jeg bekymret for at rejse til Israel, det er jo ikke verdens fredeligste land. Jeg var bekymret for at rejse væk fra min familie, hvordan jeg helt alene skulle klare mig i et fremmet land.
Jeg ved også at mine forældre og bedsteforældre havde og har bekymringer for mig og min rejse. Hvad nu hvis der faldt raketter over Jerusalem så længe jeg var her. Eller hvis nu jeg fandt en kæreste hernede og ikke havde i sinde at rejse til Danmark igen.

Grunden til at jeg nævner alle disse bekymringer, er at over de sidste 48 timer har jeg virkelig følt at min Gud har talt til mig. Til bibelstudiet, shaped by the story, mandag aften sluttede vi af med at synge "Velsignelsen" af Arvid Asmussen. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, da jeg tænkte på min familie, men jeg lagde mærke til der i bunden stod Luk. 12, 22-31. Jeg noterede lige det i min hånd.

I går aftes da vi så skulle til at sove ville Ditte og jeg lige læse et lille andagt stykke og bede sammen. Det er skønt med bønnetid. Og jeg følte bare at Gud tog mine bekymringer væk og samtidig fortalte mig hvor vigtigt det er at fortælle om Guds rige. Vi græd, og det var bare beroligende. Jeg kiggede i min hånd, for at finde bibelstedet, og det handlede lige præcis om bekymringer.!

Gud er stor, og hvor er det vigtigt at vi først søger hans rige. Han ved hvad vi trænger til.

Billeder siger mere end 1000 ord

2011-11-01T06:35:00.000-07:00

Jeg er måske lidt doven/sløv, men vil alligevel gerne få fortalt noget om mine fantastiske og vidunderlige oplevelser. Derfor har jeg fundet lidt billeder fra de sidste 7 dage, og de har virkelig været gode. Nogle af højdepunkterne kan lige nævnes:

Vandretur i Wadi Argot med nogle herlige Joffi'er

Free Tour med Anne

Cykeltur gennem Jerusalems morgentrafik

Shaped by the story på Beit Tamar

Og her er så billederne:

Regn i Jerusalem.

2011-10-26T03:28:00.000-07:00

Det har endnu engang regnet her i Jerusalem.
Nu skinner solen igen.
Men jeg kan godt lide lidt regn.

Der var tårer på mine kinder da jeg vågnede.
Jeg drømte om familien og vennerne.
I er alle savnet.

Happy Tuesday

2011-10-25T15:16:00.000-07:00

I dag har det været happy Tuesday.
Tidlig fra morgenen tog Lone og jeg bussen til Jerusalem. På programmet var der en herlig rundvisning af Lise. Anne og Ditte var også med på rundvisningen, det sammen var en herlig pige fra Australien, hvilket betød at guidningen foregik på engelsk! Vi startede ved Dung gate og gik til St. Peter in Gallicantu ( Hanegals Kirken). Det er en helt fantastisk kirke, men der var desværre gudstjeneste i det største af kirkerummene. Men her er et par billeder:

Ved denne kirke var der et fantastisk udsigtspost ud over The city of David.

Efter at have set denne smukke kirke, og ja, det er virkelig en smuk kirke, kom turens overraskelse. Vi fik lov til at gætte på, hvad det kunne være. Jeg gættede på en is butik, men nej.

Vi skulle se Oskar Schindler's grav. Det var faktisk ret fantastisk at se. Graven ligger på en fransk katolsk kirkegrav (af hvad jeg husker). Der var noget særligt ved denne grav. Den var fyldt med sten. I følge jødiske traditioner skal man lægge en sten, når man har besøgt gravsstedet. Dette vidende bare om dens værdi for jøde:

Herefter skulle vi til The city of David. Ruiner i massevis, men det var virkelig spændende at se og samtidig have bibelen med. Det er i denne park at Hezekiah's tunnel ligger i, og den skulle vi selvfølgelig også gå gennem. I Hezekiah's tunnel løber der vand, og hvis du vil vide mere kan du tjekke wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Hezekiah's_Tunnel. Denne passage blev sjov:).

Foran os 6 piger gik en fyr, og han havde valgt at smide buskerne, så de ikke skulle blive våde (smart nok). Vi lavede lidt sjovt med det på dansk, for hvad var chancerne for at han forstod os? Det gjorder han så, på et tidspunkt i tunnellen forskrækker han Ditte som går forrest, og spørger om han er "fyren i underbukser" ..

Derefter spiste vi middagsmad på en hyggelig arabisk restaurant. Vi fik pizza.
Så var det tid til at tulle rundt i Jerusalem, Lone og jeg var på Shuken, havergryn skal der til. Så gik vi mod Talpiot og Joffihuset for at spise aftensmad.

Til Joffiaften så vi en film som hedder: Fiddler on the Roof (Spillemand på en tagryg). Filmen handler om den goddhjertede og gemytlige mælkemand Tevye, hans kone Golde og deres fem døtre er en del af den jødiske befolkning i landsby Anatevka, som lever stille og roligt efter gamle traditioner.
Tevye ser det som en af sit livs vigtigste opgaver at få sine fem døtre godt gift. Helst efter de gamle traditioner og helst til et liv i rigdom. Men en ny tid er på vej. Døtrene vil ikke deltage i de arrangerede fornuftsægteskaber; og i horisonten lurer forfølgelser fra den brutale russiske hær.
God film, men temmelig lang. Klokken blev kvarter i 11 før vi kunne komme hjem, Filip kørte heldigvis.

Det var så hele min happy tuesday. Beklager de manglende billeder fra The city of David, de skal nok komme.

Ørken !

2011-10-17T04:06:00.000-07:00

Jeg er lige hjemvendt fra en vildt hård ørkentur, men hold op hvor var det fedt. Jakob havde forberedt os alle på at turen blev hård; "I skal være forberedt på at det bliver en primitur. Vi kommer ikke på noget tidspunkt forbi et toilet fra torsdag middag til lørdag aften. Vi kommer til at sove på den bare jord, vi kommer ikke i bad, og vi skal selv bære al den mad vi skal spise undervejs" Men det lyder da ikke specielt afskrækkende, vel? (:

onsdag kl. 21.42, Giv'at Masu'a: Mit sidste bad i de næste 3 døgn, og det var godt. Derefter kom BMW'en og hentede os.

torsdag kl. 06.30, French Hill: To fyldte biler kørte mod Machtesh Ramon. Vi var 10 afsted i alt. En rigtig god flok bestående af Anne, Ditte, Einar (ven af Sarah), Jakob, Maria, Marie, Michael (Jakobs svoger), Sanne, Sarah og jeg.

torsdag kl. 10.39, Machtesh Ramon: Så var det på med oppakningen og ud i ørkenen. Her er et billede af udsigten fra toppen af krateret. Stedet er et geologisk landskab som er unik for Negev ørkenen her i Israel. Krateret og det omkringliggende område udgør Israels største nationalpark, The Ramon Nature Reserve.

torsdag kl. 12.27, Machtesh Ramon: Så var det tid til middagsmad, Sanne, Marie og Michael havde lavet de bedste sandwich. Desværre havde min mave svært ved at vende sig til tanken om at træde af på naturen i 3 dage!

torsdag kl. 13.13, Machtesh Ramon: Vi passerede ét eneste træ, som også var markeret på kortet. Det blev til et kort ophold i skyggen.

torsdag kl. 15.07, Machtesh Ramon: Ramons Tooth blev besteget, og det var meget hårdt. Jakob sagde, det var den anden hårdeste stigning på denne tur! Og så var det bare at nyde udsigten derfra samtidig med at mysli baren blev spist.

torsdag kl. 15.07, Machtesh Ramon: Så gik turen mod lejrpladsen, hvor det stod på fællesmadlavning. På menu'en var ris med kødsovs. Yderst lækkert i en ørken.

torsdag kl. 19.07, Machtesh Ramon: På dette tidspunkt begyndte jeg at snakke om at gå i seng, da det var temmeligt mørk. Men først var der hygge omkring bålet.

torsdag kl. 21.00, Machtesh Ramon: "Ørkenen er et øde sted" - men ikke denne dag. Pludselig kom omkring 20 biler kørende og parkerde ved vores lejrplads. De skulle lige på en nattetur i ørkenen.

fredag kl. 07.50, Machtesh Ramon: Så var det ved at være tid til at pakke sammen og komme videre. Vi havde selvfølgelig fået spist et solidt måltid, havergrød med chokolade (åbenbart en ørkenspecialitet)

fredag kl. 09.17, Machtesh Ramon: Der var en lang gåtur foran os inden vi skulle op at gå langs en højderyg. Humøret var højt.

fredag kl. 10.48, Machtesh Ramon: Højderyggen blev besteget, og udsigten derfra nydes.

fredag kl. 12.15, Machtesh Ramon: Efter middagsmaden, som bestod af pita med humus og nutella, delte vi os i to grupper, da der skulle hentes vand til resten af turen.

fredag kl. 15.21, Machtesh Ramon: Så kom vi til turens største udfordring, som var Mount Adon, der skulle bestiges.

fredag kl. 12.15, Machtesh Ramon: Først da vi er kommet til toppen fortalte Jakob at han aldrig have prøvet at bestige dette bjerg med rygsæk! Men vi kom op, og fik taget nogle fantastisk hoppebilleder, selvom det var temmelig svært at hoppe ret meget.

fredag kl. 17.59, Machtesh Ramon: Mørket var faldet på da vi nåede vores lejr for anden dagen, men vi fik alligevel lavet noget herligt aftensmad, Risotto a'la Jakob/Ditte/Anne. Endnu en gastronomisk oplevelse i ørkenen. (Eller også smager det meste mad godt, når det gælder overlevelse)

lørdag kl. 06.39, Machtesh Ramon: Så var det ud af fjerene og afsted. Denne dag skulle vi op af krateret og gå på kanten.

lørdag kl. 12.13, Machtesh Ramon:Middagsmad, og så de sidste 20 km inden vi nåede til bilerne.

lørdag kl. 15.21, Machtesh Ramon: Færdig! og tilbage til civilisationen med rindende vand og kolde drikkevarer som kunne købes, rigtige toiletter og ikke mindst en ordenlig stol. Derpå vendte vi snuderne mod Jerusalem

lørdag kl. 18.30, the Dead Sea: Aftensmaden blev indtaget på Mac Donald. Fantastisk. Og derefter to timers sang inden vi ankom til Jerusalem.

"Ain't no mountain high
Ain't no vally low
Ain't no desert journey hard enough, baby"

- sunget af Ditte Clausen

Der er flere billeder her: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150333867188719.349277.674723718&type=3

Løvhytter

2011-10-12T02:02:00.000-07:00

I går var jeg ude at gå en tur, bare for hyggens skyld, og her er et par løvhytter jeg kom forbi. Løvhytterne er ret sjove, de bliver pyntet med alt muligt glitter, det er næste for meget (:

Yom Kippur*

2011-10-11T09:40:00.000-07:00

Det var en festdag.

Lige som alle andre helligdage her i Israel startede Yom Kippur fredag aften efter solnedgang – dette betød at vi spiste aftensmad klokken 15.30. Når det er Yom Kippur skal man nemlig faste, og hvorfor ikke prøve? Min faste bestod af ikke at skulle spise, drikke og gå i bad (det kan man vel klare et døgn). Jeg ville også gerne have fastet fra computeren, men det blev en for stor fristelse. Lørdag vågnede jeg sent, så skulle jeg en tur ud på cyklen. Det er sådan at der ikke kører biler denne helligdag! Og sikke en oplevelse. Alle børn kørte rundt på deres små cykler, helt uden at skulle frygte den farlige trafik hernede. Og jeg kørte også himmelglad rundt. Det var lidt hårdt uden vand, men jeg klarede det (:

Jeg skulle arbejde fra klokken 18. Straks da jeg kom, blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe én med at børste tænder og vaske ansigt, og selvfølgelig ville jeg det. Klokken 6 sluttede fasten nemlig, og så var der ellers mad – eller skulle jeg sige kage! Det vi fik serveret var nemlig forskellige kager, det smagte godt, det er ikke det. Men efter at have undværet almindelig mad et døgn kunne jeg måske godt have brugt noget andet. Det mest fantastiske var dog at se pigernes glæde over maden, og samtidig kunne glæde sig med dem. Hvor er jeg glad for, jeg har oplevet denne højtid. Nu bygges der løvhytter over alt for Sukkot starter onsdag aften.

*Yom Kippur, (hebr. 'forsoningsdagen'), jødisk helligdag, der falder om efteråret på den tiende dag i måneden tishrei, hvor jøderne fejrer nytår. Den er afslutningen på de ti bodsdage, der inspirerer til at søge Gud og mennesker om tilgivelse. Særlige ceremonier var tidlig knyttet til Templet i Jerusalem, jf. 3.Mos., kap. 16; siden er en omfattende liturgi udviklet i synagogen, og der er gudstjeneste hele dagen. Som udtryk for bod og anger er dagen en fastedag.

Dette kilde er fra: denstoredanske.dk

Velkommen ..

2011-10-07T06:21:00.000-07:00

.. Til de nye volontører.
Lone Kiilerich fra Danmark og Kirsi fra Finland.

.. Til Adrians cykel :)
Nu kan jeg cykle Jerusalem tyndt.

Maden

2011-10-06T07:53:00.000-07:00

Alle jer som kender godt mig, har sikkert undret sig over hvor indlægget om maden blev af - her er det (:

Som jeg måske har fortalt nogle er det meste af maden kosher, og til alle jer som ikke ved hvad det er kommer her en 'kort' forklaring

En kosher madvare lever op til de jødiske regler for, hvad der kan spises. Dyr skal for eksempel tømmes for blod, der anses for livet i kødet
Fordringerne, som findes i Mosebøgerne, opdeler groft alle råvarerne i to grupper, Kosher og ikke Kosher.
Til grund ligger at blodet betragtes som livet i kødet og tilhører Gud. Dyret skal desuden være drøvtyggende og udstyret med spaltede klove
Farvel til Grisen .. og hej til fisk, ko, and og kylling
Selve tilberedningen af maden rummer den klare regel at man ikke blander kød og mælkeprodukter ligesom man i særlig ortodokse hjem vil finde særskilte køkkenredskaber til det enkelte madprodukt.

Denne kilde er fra: Religion.dk

Selvom Beit Tamar ikke er sæligt religiøst sted, har vi alligevel et kosher køkken, så det betyder gafler til mælk og andre gafler til kød:

Og vaske er der selvfølgelig også to af:

Kort om maden; hver dag får vi et varmt måltid når beboerne kommer hjem, der er som regel kød med, og til aftensmad laves der noget med ost og æg. Værd at nævner er også morgenmaden, hvertfald den beboerne spiser. Det består at et par chokolade kiks eller vafler med te til - godt jeg har min havergryn!

I skal ikke snydes for et par billeder af hvordan sådan en varm ret kan se ud, her er to retter:

Velbekomme.

20-års fødselsdag

2011-10-01T09:22:00.000-07:00

Fødselsdag i udlandet var noget jeg havde set frem til, men i år lå min fødselsdag desværre på Rosh Ha'shanah, det jødiske nytår - hvilket betyder alt var lukket!
Lidt om Rosh Ha'shanah:

Betyder direkte oversat fra hebræisk "årets hoved" og er det jødiske nytår.
I jødedommen er Rosh Hashanah en ganske alvorlig fest. Her gøres man status over det forgange år og søger om tilgivelse for sine synder.
Det vigtigste religiøse ritual på Rosh Ha'shanah er shofar-blæsningen. En shofar er et vædderhorn, og instrumentet stammer fra historien om Isaks ikke-ofring. Her beviste patriarken Abraham sin urokkelige tro på Gud, og han blev dermed den første jøde.

Dette stammer fra kilden: wikipedia.com

Men selvom alt var meget anderledes blev jeg alligevel 20 år og jeg er blevet fejret med stil (:
Her er dagen i billeder:

Morgenvækning ved Ditte og Anne

De havde lavet morgenmad, købt et særligt Rosh Ha'shanah brød (ikke at de var klar over det), og gjorde dermed morgenen super hyggelig:

Så skulle der tjekkes morgenhilsner fra DK:

Hvilket betød at jeg kom for sent på arbejde:

Efter arbejdet nød vi nyde og en god film ude i vores park. Desuden var der en gave til mig (: Tak til Marie, Maria, Ditte og Anne for en anderledes men lækker kjole.

Så var det tid til aftensmad, vi fik kylling med pasta og gulerødder.

Familien ringede på skype:

Og der var dessert i form af lækre chokoladakager:

Tak til alle jer som huskede mig (:
Nu glæder jeg mig bare til at fejre dagen endnu mere i morgen.

At skrive en blog, part three, sikke en voldsom trængsel

2011-09-28T05:16:00.000-07:00

Trafikken her i Jerusalem er et kapitel for sig selv!
Som overskriften antyder kan der være en voldsom trængsel - men på shabbat og helligedag ligger gaderne helt tomme. Offentlige transportmidler standser med at køre aftenen forinden, og det er virkelig noget man skal vænne sig til.

I hverdagen går der heldigvis masser af busser, det er bare med at nå dem. Der findes busplaner for de jødiske busser, modsat i arabiske som kører når bussen er fuld. Busserne er et godt transportmiddel og det går stærk, sommetide har jeg oplevet at sidde i en bus som overhaler en ambulance! Jeg ved ikke hvad det siger mest om, ambulancen eller bussen?

Her i Jerusalem er vi også så heldige at have fået Light Rail'en. Det er nærmest en sporvogn, som har været undervejs i mange år! Det fungerer heller ikke helt endnu, eksempelvis betalingssystemet. Så det er helt gratis (:

Et andet godt transportmiddel er mine ben!

At skrive en blog, part two

2011-09-26T14:02:00.000-07:00

Jeg kan godt lide at fortælle lidt om hvad der sker i mit liv - derfor skriver jeg blog.
De næste par dage vil der forhåbentlig komme en del blogs, for jeg vil gerne fortælle noget om min hverdag. Det bliver formodentlig alt fra offentlig transport og arbejde over mad og middagsinvitationer til Gud og det fællesskab som vi dansker/nordmænd har.

Et lille billede, så læseren kan overskue at forsætte.

For at starte med det sidste. Det er virkelig rart at have en sikker base, ud over arbejdet. Og det har jeg i præstelejligheden. Her til aften har både Ditte, Anne og jeg været til bibelstudie introduktion hos Jakob og Lise - og endnu engang stod døren åben (metaforisk), på trods af at vi kom for sent. Det er her jeg kan dele, hvad jeg har på hjertet og græde ud hvis jeg har brug for det. Det gør noget at være sammen med andre dansker (og nordmænd) i et andet land. Man er på "krammer hilsen" med det samme.

Dette billede er fra vores hyggelige aften i Tel Aviv med vores norske venner.

Tel Aviv

2011-09-25T01:49:00.000-07:00

Jeg har haft en herlig weekend med 'banden' i Tel Aviv. Vi havde brug for at komme lidt væk, og hvad er bedre end at tage til solskins byen ved Middelhavet?
Alt gik dog ikke som forventet. Det regnede både fredag og lørdag. Vi fik te og varme i livreddertårnet og vækket på en mærkværdig måde lørdag morgen. Vi lå på stranden de få timer solen kiggede frem og vi snakkede hele fredag nat.

Men den bedste oplevelse var da vi var til gudstjeneste i Emmanuel Chruch. Folk fra mange forskellige lande, samles om ÉN bestemt ting: "We come together, because we believe that Jesus Christ is the answer to every basic question in our lives, no matter who or how we are, or where we come from." www.immanuelchurch-jaffa.com

Det som rørte mig mest var Church Prayer: Der havde alle mulighed for at bede højt, på det sprog man var bedst til. Det var fantstisk at høre bønner på engelsk, hebrærisk og dansk - og min Gud forstår det hele.

Gud er stor

2011-09-17T10:58:00.000-07:00

Den sidste uge har været meget turbulent. Marie, som jeg rejste med, har haft problemer med sin ryg, og har derfor været nød til at finde et andet sted at arbejde. Hun var blevet bedt om at rejse i fredags, men hvor skulle hun lige tage hen?
Så er det nu jeg vil råbe:GUD ER STOR
Hun har fået et arbejde hos en familie i Tiberias, og hun kunne sagtens starte fredag. Endnu bedre var det da jeg fik en besked fra hende om at hun har det godt. Selvom hele situationen har været meget presset og svær, har Gud alligevel vist sin almægtighed.

Dette blev også understreget til lovsangsaften i onsdags i den danske kirke. Børkop Højskole var i Israel og hvor var det godt at se mennesker man kendte. Også dicipelskolen og Yad va lev'erne var med til at lovprise vores store Gud.
Jeg synes, der er noget særligt ved at synge lovsang til Gud, Jesus og Helligånden i Israel. Det er bare ikke til at sætte ord på.

Og i dag fik jeg lov til at gå til kirke. Det er en frisk gåtur på ca 10 km. Der er det særlige ved Jerusalem, hele byen er lukket om lørdagen, shabbat. Dette betyder at busserne heller ikke kører - og jeg er for nærig til at tage en taxi. Da jeg var nået ind til byen kom jeg til at tænke på hvorfor jeg dog var gået den lange tur, og min ipod hjælp mig med svaret: "Jeg vil leve alle dage i Herrens hus - Herrens hus er hjem for mig". Denne sang, Herrens Hus af Light up Lion spillede. Hvor er jeg glad for at vide at jeg kan være tryg i min faders hus, den danske kirke i Jerusalem.
Jeg vil slutte af med at nævne salme 23 - som indeholder det samme som sangen;

'og jeg skal bo i Herrens hus

alle mine dage' psalm 23, 6b

Shopping

2011-09-12T10:43:00.000-07:00

Shopping harmonerer ikke helt med de associationer jeg får, når Israel og Jerusalem nævnes. Jeg tænker støvet, ørken, små hytter og et tempel. Men Jerusalem er meget andet (:

I går gik turen til Jerusalem Mall, som er det største center i hele Jerusalem kun 3 km fra vores hjem.

Der blev shoppet i H&M og Zara - det er alligevel rart at se ting som man kender hjemmefra.

Og vi kunne ikke få armene ned, da vi fandt en guidebog om Danmark.

Galilæa

2011-09-08T03:52:00.000-07:00

Nu har jeg været 3 dage i Galilæa. Og hvilke herlige tre dage der! Jeg kunne tale flere timer om turen, men da mine skriveevner ikke er nær så gode som snakketøjet, må I nøjes med billederne fra turen.

Her er linket til dem :
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150286978853719.339427.674723718

En go' weekend

2011-09-04T01:36:00.000-07:00

Jeg har haft en virkelig herlig weekend. Det startede fredag, hvor Maria inviterede på hygge hjemme hos hende. Vi så "She's the man", så kan det jo næsten ikke blive bedre. Lørdag morgen var vi i kirke og så gik turen ind til den gamle by. Vi gik på muren, var i gravhaven og besøgte vores "danskerven" og spiste på en god restaurant. Tak piger for en vigtig dag :)

Så er det i dag at Anne og Ditte er kommet. Det er to nye volontører her på Beit Tamar. Det skal nok blive rigtig sjovt. Ditte gav mig med det samme et knus, da hun mente hun allerede kender mig. Hun har googlet mig, det internet.

Nu glæder jeg mig bare til vi skal afsted på Galilæaturen i morgen tidlig kl 7.00

To herlige dage

2011-08-31T11:44:00.000-07:00

I går morges tog jeg tidlig til byen for at aflægge gravhaven et besøg. Jeg ankom omkring halv 9 og brugte tid på at læse i bibelen og bede. Det var virkelig godt. Gravhaven er det sted nogle mener, Jesus blev korsfæstet og begravet - for 3 dage senere at opstå:

Efter dette besøg gik jeg på markedet, Makhane Yehuda, som er et jødisk marked med ALT. Det vil sige boder med alt fra fisk og kød, over frugt, grønt og oliven til slik og nødder.

Så kørte jeg med Jerusalem Light Rail, som er det længe ventet tog som går gennem byen.

Om aftenen tog Marie og jeg bussen til Joffi aften, og det var virkelig godt. Skønt at være sammen med en større flok danskere. På programmet var: Ordets skole. Et anderledes men godt bibelstudie efter min mening. Der var også god lovsang (:

I dag har jeg så arbejdet fra morgen til middag, og så gik turen ellers til Tel Aviv - hvide sandstrande og bølgende hav, og det var rigtig godt.

Shabbat

2011-08-26T11:47:00.000-07:00

Jeg er lige blevet standset på gaden af et ældre ægtepar. De bad mig følge med op i deres lejlighed på 3. sal - og der skulle jeg så sætte et stik i en stikkontakt. Jeg er forundret.

Første uge

2011-08-25T14:21:00.000-07:00

Så er jeg kommet i gang hernede, og det er nogle herlige piger jeg hjælper. Da det stadigvæk er ferietid i Israel, sker der ikke så meget til hverdag. Men her til aften har vi været ude, og det var en oplevelse. Vi tog afsted fra Beit Tamar ved en 18. tiden, og så var det ellers ud at shoppe. Ja, her i Jerusalem er det et helt almindeligt tidspunkt at shoppe på! Vi spiste på en shawarma bar og så stod det ellers på underholdning under åben himmel. Der var sang, dans og gøjl. Israelerne er natteravne (:

I dette blogindlæg er det også umuligt at komme udenom de sikkerhedsforanstaltninger som er her i byen. For at komme ind på Central Bus Station m.m. skal man igennem metaldetektorer og taskerne tjekkes. Og her til aften hvor vi var ude kom Tamar, lederen af hjemmet, og sagde: "In an emergency, you take care of her". Men sådan er det bare.

Jeg har selvfølgelig også lavet andet end at arbejde. Vi, Marie og jeg, har nydt vejret, været i Jerusalem Mall, der kommer et indlæg om det senere. I mandags var vi hjemme hos Jakob til filmaften. Og i dag har vi været på det jødiske marked.

Ud over at være rundt at se en masse har jeg faktisk haft tid til at læse en bog, og jeg bliver simpelhen nød til at nævne den her! Det er "Hytten" af William Paul Young. Aldrig har jeg læst en bog som har rørt mig så meget. Jeg har grædt, grinet og følt mig lige så uforstående som hovedpersonen. Det er en bog, jeg vil anbefalde mig selv at læse igen.

P.S. Jeg beklager de manglende billeder, de kommer forhåbentligt senere .. (:

Et meget langt døgn

2011-08-20T12:38:00.000-07:00

Det er aften nu og meget mørkt - meget anderledes end i Danmark. Turen herned var lang, men jeg har her forsøgt at samle det i lidt tekst og billeder.

Fredag 00.05: Aalborg station, jeg skulle sige farvel til familien - tårevældende:

Fredag 06.02: Jeg kørte med tog hele natten og ankom til Københavns lufthavn. Der fandt jeg Marie, og på under en halv time var vi cheket ind, og sad ved den rigtige gate:

Fredag 14.35: Flyveturen gik også rigtig godt og vi fandt Jakob som hentede os i sin BMW. Først var vi på besøg i præstelejligheden, og derefter kørte vi til Beit Tamar som ligger i Giv'at Massu'a, over til højre ligger vores lejlighed

Fredag 19.04: Her har Marie fundet sig til rette i vores nye hjem.

I dag har vi været på rundtur i Jerusalem. Så nu kender vi byen ud og ind ..?

At skrive en blog ..

2011-08-06T07:11:00.000-07:00

Det er nyt, og nye ting er som oftest svære. Jeg kan ikke andet end prøve, og så se hvad der kommer ud af det. Dette gælder også mit ophold i Israel. Jeg tror på, Gud har en idé med at jeg skal til Israel, og denne idé ønsker jeg at være åben over for, selvom det kan være svært.

Fakta er at jeg om 12 dage og ca. 19 timer er i Tel Aviv på vej mod nye oplevelser. Jeg skal arbejde på en mindre handicapinstitution de næste mange måneder. Denne mulighed har jeg fået gennem IU's volontørprogram "Meet the People".

Og jeg glæder mig helt vildt.

Dette år bliver fyldt med nye, herlige mennesker, deriblandt Marie som jeg skal rejse sammen med, spændende og udfordrende arbejde, kulturelle oplevelser og meget mere.
Samtidig håber jeg, du ønsker at følge os både her på bloggen og i bøn.